Sjov sang med fagter til Spaghettikirke

En gang om måneden indbyder Apostelkirken børnefamilier til en gudstjeneste, som henvender sig til børn. Det er et super hyggeligt fællesskab, som introducerer de små til Bibelhistorier, nye sange og fortællinger om børn fra andre steder i verden. Vi fortæller historier fra Biblen, tænder lys, er kreative, synger sjove sange med fagter og ja, vi beder også lidt. Forældrene behøver ikke tænke på aftensmaden, for bagefter samles alle til en gang spaghetti med kødsovs. Prisen er en rund tyver.