St. George’s hedder den anglikanske kirke i Bagdad, som siden 2007 har været Apostelkirkens venskabsmenighed. Menigheden bestod tidligere af udenlandske ambassadefolk og lignende, men nu er det irakiske kristne med baggrund i forskellige kirker, der kommer til gudstjeneste og tager del i kirkens rige sociale liv.

Støtte til kirke og klinik i Bagdad

I 2007 besøgte Niels Nymann Eriksen, Apostelkirkens præst, St. George’s, og siden har Apostelkirkens menighed bidraget til at finansiere kirkens drift under de meget vanskelige sikkerhedsmæssige forhold i Irak.

Vi har støttet den hospitalsklinik, som St George’s driver, hvor man hjælper både muslimer og kristne. og vi har samlet penge ind til en legeplads på kirkens grund. 
 

Frirum og åndehul

St. George's udgør et livsvigtigt frirum og åndehul for de fattige kristne i Bagdad - helt konkret f.eks. når menigheden, efter søndagens gudstjeneste, spiser sammen på en græsplæne mellem to udbombede regeringsbygninger.
Kirken er samlingssted for hundredvis af irakiske børn og voksne, som søger fællesskab og beskyttelse. Udover at i bedst muligt omfang yde basale livsfornødenheder forsøger kirkenogså at lægge øre til de mange familietragedier, som enhver ufrivilligt bærer med sig. 

Samhørighed og forbøn

En række forskellige kirker og organisationer har sidenhen bidraget til at støtte de trængte mennesker i St. George's. Apostelkirken er en af dem. Vi er stolte af vor irakiske relation og oplever at den beriger os. Vi føler en samhørighed med venskabsmenigheden i Bagdad, selvom vore livsomstændigheder er afgørende forskellige. På Apostelkirkens altervæg står to lys på et vævestykke, som er en gave for vor irakiske venskabsmenighed. Dette lys er både en anledning til en glædelig tanke til og en tiltrængt bøn for vore brødre og søstre i Bagdad.

Læs mere om st. Georges Church