Nattens længste Luciaoptog

13. december går kirkerne på Vesterbro i Luciaoptog gennem bydelen. Optoget starter ved Mariakirken. kl.19.00 og går igennem Vesterbros gader til Sct. Matthæus Kirke. Her afsluttes optoget med en lille koncert og et glas juleglögg at varme sig på.
Kirkerne på Vesterbro ville med arrangementet gerne være med til at sprede lys og glæde i en kold og mørk tid. Det er en måde at fortælle Vesterbro, at jul og adventstid er håb og forventning om lyset og kærligheden, der kan forandre livet.
Det er sjette år at kirken på Vesterbro arrangerer luciaoptog igennem Vesterbros gader – en tradition, som startede under Klimatopmødet i 2008, og det er en fantastisk oplevelse at se, hvordan lys og sang er med til at sprede glæde og deltagelse blandt beboere i området.
I spidsen for optoget går 23 voksne, kvindelige sangere, under ledelse af Kristine Vad. De synger for og leder luciaoptoget, men alle kan deltage, og vi sørger for, at der er en tekst til alle, der kommer – og lys til at bære igennem bydelens gader.

Kontakt:
Jens Johansen, sognepræst
Tlf. 2124 1244
E: jmjo@km.dk